03-12-2024
Undersøgelsesudgifter:
Det er blevet besluttet, at vi ikke skal dække undersøgelsesudgifter, når medlemmet ikke har sandsynliggjort af de har en dækningsberettigende skade. Vurderingen af om medlemmet har sandsynliggjort en dækningsberettigende skade foretages af sagsbehandler i bygningsskade, når medlemmet anmelder skaden, og af LB håndværker, hvis sagsbehandler pga. tvivl sender sagen til LB håndværker.
DVS., hvis vores medlem ikke har sandsynliggjort at de har en dækningsberettiget skade og der ved en forundersøgelse heller ikke opdages en dækningsberettiget skade, skal vores medlem selv bekoste denne forundersøgelse – Det er vigtigt at I orienterer vores medlem om den mulige udgift, INDEN forundersøgelserne sættes i gang.
33,3 % selvrisiko ved synlige rådskader:
Husk at vores medlem har en selvrisiko på 1/3 af skadeudgiften (dog minimum kr. 3.000.-) ved synligt råd på vilkår 41-8. Her er det også vigtigt at vores medlem kender og acceptere udgiften INDEN arbejdet udføres. Skriv gerne en note i Scalepoint når vores medlem har godkendt selvrisikoen.
Brugen af korrekt afvisnings/takserings -faktura:
Husk at benytte den rigtige pris position. Ved skader under selvrisiko, skal vi have en takseringsfaktura da skaden jo er dækket men blot under selvrisiko – Husk samtidig at notere i beskeder, hvordan I er nået frem til beløbet og ikke blot notere at skaden er under selvrisiko. Dette for at klæde vores skadebehandler på, når/hvis vores medlem ringer ind når de har fået et langt højere tilbud fra deres egen håndværker.
Simple Homes:
Vi kører i øjeblikket et pilotprojekt med det landsdækkende Simple Homes. I finder dem under ”andre” i menuen ”bestil reparationstilbud” fanen ”Services”. Som bonus for Jer, sænkes Jeres middelskade når I bruger Simple Homes, fordi de fakturerer LB direkte.
EFI Global (tidligere Goritas):
Som LB-Håndværker kan I selv rekvirere EFI. Det gøres på samme måde som med Simple Homes, dog findes de under ”svampeanalyse”. Det er desværre ikke muligt for skadeservice, men her kan LB gøre det for Jer.
Nedrivning:
LB ønsker at LB Håndværkeren står for nedrivning. Ved mindre destruktive indgreb (ex. I forbindelse med fugt/skimmel/asbest -undersøgelser) accepteres det dog at skadeservice foretager de destruktive indgreb. Ønsker LB Håndværkeren at skadeservice skal hjælpe med nedrivningen, er det LB Håndværkerens ansvar at det bliver gjort korrekt. Ved konstateret asbest/skimmel følgeskader, forestår skadeservice nedrivningsdelen.
Antal LB Håndværkere pr. sag.:
I LB er LB`s Håndværkere altid hovedentreprenør. Det betyder at der kun må være én LB Håndværker på sagen – I må altså ikke sætte Jeres konkulegaer på i Scalepoint. Én undtagelse er dog, når en vvs`er alene har udført skadestop – Her kan vvs´eren vælge at kontakte LB for at få flyttet sagen til f.eks. en tømrer i stedet, hvis omfanget af vvs arbejdet er minimalt. Bemærk at det er LB der skifter håndværkeren.
Asbest:
Vi arbejder i øjeblikket på at kunne sende LB`s ”retningslinjer” ud til Jer omkring de nye asbestregler. Vi håber på at kunne sende noget ud til Jer i starten af 2025.
Partnerside:
Vi er i gang med at få etableret en partnerside i Scalepoint. Modulet er indkøbt og installeret men vi afventer at vores it-afdeling får bygget siden til os. Dette håber vi også at kunne præsentere for Jer i starten af 2025.
Adresse
Lærerstandens Brandforsikring
en del af LB Forsikring A/S
Amerikas Plads 15
DK-2100 København Ø
CVR nr.:16500836
+4578748980
Forsikringer
- Bilforsikring
- Indboforsikring
- Ulykkeforsikring
- Husforsikring
- Rejseforsikring
- Sundhedsforsikring
- Erhvervsforsikring
- Forsikring med studierabat
LB består af
- Lærerstandens Brandforsikring
- Bauta Forsikring
- Runa Forsikring
- LB Erhverv