31-08-2026

Hej alle

Som I ved, har vi i LB hidtil haft en regel om, at der kun må være én samarbejdspartner tilknyttet en sag ad gangen.

Denne arbejdsgang har været en udfordring for flere af jer VVS-installatører, kloakmestre og elektrikere, da I ofte kun står for en mindre del af den samlede opgave, men samtidig har skullet fungere som både tovholder og økonomisk mellemled for hele sagen.

For at skabe en mere hensigtsmæssig proces har vi derfor besluttet at ændre arbejdsgangen.

Fra den 1. september vil I få mulighed for at tilknytte andre af LB’s samarbejdspartnere til jeres sager.

Følgende krav skal være opfyldt, før en anden samarbejdspartner kan tilknyttes:

  1. I skal være bestilt til en besigtigelse og have gennemført denne.
  2. Dækningen på sagen skal være sat til “Dækket”.

Det er fortsat jeres ansvar at sikre en ordentlig overlevering samt koordineringen mellem den nye samarbejdspartner og medlemmet.

Hvordan tilknytter I en anden netværkshåndværker til sagen?

Når I har besigtiget skaden og sat dækningen til “Dækket”, skal I gå ind på fanen “Services”.

Her finder I knappen “Bestil reparationstilbud”.

  1. Under “Profession” vælger I den faggruppe, I ønsker tilknyttet sagen (f.eks. tømrer).
  2. Vælg den samarbejdspartner, I ønsker tilknyttet sagen.
  3. Klik på “OK”.

 Vigtigt!

I må under ingen omstændigheder sætte markering i feltet “Tillad påbegyndelse af reparation, hvis under beløbsgrænse på xx kr.”.

Dette felt må ikke anvendes i forbindelse med tilknytning af en anden samarbejdspartner.

Når en ny samarbejdspartner er tilknyttet sagen, overtager vedkommende dialogen med medlemmet, udarbejdelse af tilbud samt den videre håndtering af sin del af opgaven.

Har I spørgsmål til ændringen, er I meget velkomne til at kontakte os.

Nicolai Holstrup

Tlf.: 4242 3635

Casper Wagner

Tlf.: 6016 3997


Adresse

Lærerstandens Brandforsikring
en del af LB Forsikring A/S

Amerikas Plads 15
DK-2100 København Ø

CVR nr.:16500836
+4578748980

 

Forsikringer

LB består af

Scroll to Top